I skrivende stund er det kommet frem, at CMS-systemet Umbraco tager den nye version 5.0 af skrivebordet - og i stedet vil arbejde på at udbygge den nuværende version 4.7.2   Begrundelsen? Produktet var kommet fra langt fra brugerne.   Lad det være helt klart: version 5.0 var langt hen ad vejen ren klasse!   I løbet af systemets fire måneder lange levetid fik vi respekt for de mange nye funktionaliteter, moduler og specifikationer - som alt sammen gav enhver udvikler helt nye digitale troldmandskræfter.   Men lige så intelligent opdateringen var, lige så intelligent var argumentet for at klippe snoren til den nye satsning.   Begrundelsen for tilbagetrækningen var todelt: 1. Børnesygdomme, som risikerede at udvikle sig til en livstruende tilstand 2. Kernen i Umbraco 5.0 var ganske enkelt blevet for kompleks og kommet fra langt fra brugerne.   At ny software har alvorlige børnesygdomme er et reelt problem. Men det er alligevel et håndgribeligt problem, som måske ville kunne løses over tid - og som Niels Hartvig & Co bag Umbraco kunne have forsøgt at kæmpe sig ud af.   Men det virkelig interessante er at trække en opdatering tilbage - selv om det på papiret er bedre end sin forgænger - på baggrund af produktets direkte betydning og anvendelighed for brugeren.   Jeg har enorm respekt for et tilbageløb af denne karakter. Og jeg mener, med snorlige stemmeføring, at mange kommercielle huse burde sidde og tage noter til denne form for ansvarlighed.   Her i huset baserer vi oftere en løsning på Umbraco end noget andet CMS-system. Og vi er da naturligvis ærgerlige over, at systemet ikke var brugbart i længden, ligesom vi er glade for, at vores udviklere ikke har været igennem den helt store v.5.0-certificeringsmølle. Men vi er endnu mere glade for at kunne tilbyde vores kunder et CMS-system, som har 100% fokus på brugervenlighed. Og som har 100% fokus på at skabe en platform, hvor mennesket og ikke systemet er i centrum.

I den seneste tid har jeg fået lov til at lege reklameverdenens svar på Thomas Blachman.   Jeg har siddet i indstillingsudvalget til årets E-handelspris og været med til at shortliste de indsendte bidrag. Herefter udvælger indstillingsudvalget en top 3, som en specialjury finder vinderen imellem.   Modsat Blachman har jeg holdt igen med de pseudo-filosofiske rants - og i stedet blot nydt at få indblik i e-verdenens dygtige og kreative måder at kommunikere på. Det har været fedt og inspirerende at sammenligne projekter 1:1 med fordomsbrillerne lagt langt væk på hylden.   Jeg vurderede bidrag inden for to kategorier: Business to Consumer (med omsætning over 25 mio.) og Cross Channel.   Og lad mig slå fast med det samme: Der er både plads til begejstring og forbedring.   Her er mine oplevelser…   Business to Consumer: Ha' ska' en koste? Denne kategori bestod, logisk nok, af en meget broget skare af virksomheder, og de indbyrdes forskelligheder gjorde det udfordrende at måle initiativerne op imod hinanden.   Når man vurderer B2C-initiativer, bliver jeg desuden altid splittet. På den ene side fascineres jeg af geniale innovationer og digital teknik, der skubber til grænserne for det mulige.   Omvendt er jeg pinlig bevidst om, at min it-dealisme ikke må stå i vejen for et helt centralt spørgsmål: Kan skidtet sælge?   I sidste ende valgte jeg at vægte den gode forretningsidé højt, men med behørig respekt for ny-klassiske dyder som brugervenlighed og innovation.   Konklusion: Et lille plus til godt købmandskab.   Cross Channel: Måler du? Hvornår er noget "god" Cross Channel?   Er en webshop med facebook-integration udtryk for god Cross Channel-tænkning? Kræver det synergi i linket mellem mediet og offline-materialer? Eller er det en stor maskine, som tager hånd om din personlige oplevelse fra search til salg?   I en tid, hvor ROMI og effektmåling bliver stadig vigtigere blandt de marketingansvarlige, er det desuden slående, at så få virksomheder måler effekten af deres arbejde.   Og ja, jeg er fuldt ud bevidst om, at måling vanskeliggøres ved brug af Cross Channel, men når kunderne kræver det, bliver det før eller siden den digitale verdens opgave at finde et svar. Det må vi forholde os til!   Konklusion: Måling er fremtiden. Og om min personlige favorit måler på Cross Channel eller ej - og hvilket dansk brand, der i mine øjne skal have årets E-handelspris inden for Business to Consumer og Cross Channel, bliver afsløret ved prisfesten d. 24. maj i Axelborg.   Spændende bliver det… Og indtil da, kan du se alle bidrag her: http://www.fdih.dk/e-handelsprisen/e-handelsprisen-2012/top3/

Pravda Digital har ansat 27-årige Peter Nielsen som webudvikler og digital konsulent og 31-årige Vibeke Kalmar Hørgaard som projektkoordinator.   Peter har tidligere været hos CrossMind reklamebureau i Vejle og haft sit eget webudviklingsfirma, Design Monkey. Så det er på alle måder en erfaren digitalist, der slutter sig til Pravda Digital.   Peter er en dygtig Flash-programmør, han er specialist i Umbraco CMS og webudvikling, og så har han en stærk æstetisk sans, hvilket gør ham til en utrolig alsidig medarbejder. Peter har tidligere været tilknyttet Pravda Digital som ekstern freelancer på en række opgaver, så hans egenskaber er allerede velkendte på bureauet.   Vibeke er uddannet cand. merc. (kom.) og har blandt andet været forbi Recommended som researcher og projektkoordinator. Hendes styrke ligger i et stort og roligt overblik, foruden en stærk sans for detailplanlægning, flow og projektkommunikation. Vibekes rolle er at sikre sammenhæng og struktur i opgaverne - både på selvstændige projekter hos Pravda Digital og søsterbureauet Pravda, og ikke mindst på opgaver hvor begge bureauer er involveret.   Pravda Digital glæder sig enormt over at kunne byde varmt velkommen til Peter og Vibeke, både på egne og kunders vegne. Vi er ikke i tvivl om, at vores ydelser og services er blevet markant styrket med tilgangen af de to nye ansatte, og at deres menneskelige og faglige kvaliteter direkte kan omsættes til mærkbare og målbare resultater for vores kunders digitale forretning.

Til New Media Days i 2008 blev jeg blæst væk af Jonathan Harris og projektet wefeelfine.org, som han har udviklet sammen med Sep Kamvar.   Ideen er, at man på blogs søger efter ordet "feel", hvorefter en langhåret algoritme tolker på sammenhænge hvor ordet indgår, og beregner hvor godt man har det.   Dette samles på sitet og visualiseres på smukkeste vis. Se selv på www.wefeelfine.org. Her kan man lege med de fundne data, strukturere dem og få en rigtig fin oplevelse ud af det. Du kan eksempelvis finde ud af, i hvilket humør den gennemsnitlige 25-årige mand i London er i lige nu!   Det behøver ikke at være reklame det hele, nogle gange må der gerne bare være kunst. Og som eksemplet viser, så kan data visualization faktisk være netop det!

Omstillingsparathed er ikke ligefrem det første, vi associerer med musikbranchen - hverken når det gælder markedsføring eller distribution.   Markedsføringen af en ny plade har i lang tid fundet sted på tv eller ved hjælp af en annonce i Gaffa. Og med hede ønsker om gode anmeldelser og spilletid i radioen knyttet i enden på annoncekronerne.   Når man som forbruger endelig var blevet overtalt til at købe musikken, måtte man slæbe sig ned i pladebutikken (hvilket er ok og cool) eller købe sin CD på en webshop, men så var man også VIRKELIG digital.   Download og digital distribution af musik var i branchen noget ukendt og farligt, som skulle bekæmpes og holdes nede for enhver pris. Heldigvis dukkede en fin lille service op, som hedder iTunes, og som ændrede alt!   Nå, men det er heldigvis ved at være en gammel - og kendt - historie. Og det var faktisk slet ikke så meget distribution, jeg ville skrive om - mere markedsføring, og hvor vi er i dag.   I efteråret så jeg den nye interaktive Carpark North-video - og jeg syntes faktisk, den er rigtig fin! Jeg ved godt, den er meget inspireret af den svenske "Tak, fordi du betalerlicens-kampagne" uden at være helt så gennemført. Men mon ikke svensk tv trods alt også har lidt større budgetter end et dansk rockband...   Men der sker også andre spændende ting i den hjemlige musikalske andedam!   Det tomme website De gode drenge fra Kashmir havde også modet til mediemæssigt at svømme mod strømmen i andedammen.   Da de lancerede albummet Trespassers, valgte de at markedsføre pladen med et "tomt" website, hvor brugerne via sociale medier selv kunne skabe indholdet. Sejt og modigt - og godt tænkt af de gode folk hos skybrud.dk.   De har også involveret brugerne i skabelsen af videoen til "Pursuit of Misery", som består af en masse brugerskabte filmklip, og videoen rummer derfor både fans, band og pileikonografi i en skøn forening!   Godt ramt, set i lyset af tiden "se mig-kultur". Og fed video, og dejligt nummer i øvrigt.     Kravler man op af vores danske andedam igen og hopper i det internationale verdenshav, finder man flere kreative og spændende markedsføringstiltag af musik.   Britiske Radiohead har altid gået deres egne veje - og bowlerhatten af for det! Da de lancerede albummet "In Rainbows", var devisen - køb albummet online og bestem selv, hvad du vil betale for det. Det var en øvelse i at række ud til et loyalt publikum - og det lykkedes rent faktisk. Brugerne betalte for albummet - i gennemsnit 7 USD pr. download!     Japanere er notorisk skøre - men det giver god kreativitet! Det japanske band Sour har lavet en supercool video bestående af en tight-koreograferet sekvens - optaget af deres fans via webcam.   Fantastisk resultat - og fedt nummer... selvom jeg ikke fatter en brik af det.   Lav dit eget fansite hos den Amerikanske Grammy   Et site baseret på indhold fra sociale medier som Facebook, Twitter, MySpace og YouTube. Vælg din yndlingskunstner og få et friskt opdateret fansite! Enkelt og rammende.   Outro! Hvordan samler man op på disse musik-cases, hvor indholdet er kendetegnet ved at blive skabt i fællesskab med andre? Man giver selv ordet til nogle andre... Jeg vil derfor slutte med at citere den gode Michael Wuff fra hans bog Burn Rate og gentage budskabet: "Content is King", samt give ordet til de gode folk hos Apple: "Here's to the crazy ones".   I sandhed sandheder, der holder endnu...

Med Minority Report fra 2002 blev vi vidne til en verden, hvor det digitale og det virkelige smeltede sammen, og hvor grænsen mellem materiel og immateriel ikke sådan var at få øje på.   Reklamer og annoncering råbte af Mr. Cruise (og dermed os) - og ikke som i dag med spredehagl på tv, internet, aviser og magasiner. Men derimod i form af personaliserede budskaber fokuseret direkte mod den enkelte forbruger.   Da jeg så dette, tænkte reklamemanden i mig: "Cool, det glæder jeg mig til", mens forbrugeren i mig opponerede: "Nej for pokker, det vil jeg ikke have trukket ned over hovedet". Lænet tilbage i biografsædet med duften af popcorn i næseborene slog jeg koldt vand i blodet og ræsonnerede - "Ro på, det kommer jo alligevel ikke til at ske foreløbigt, teknologien er der jo SLET ikke endnu..."   ... men jeg er blevet klogere!   Sandheden er, at markedsførere ved pokkers meget om mig som menneske og forbruger - og de bruger det!   Når jeg surfer på de store nyhedsportaler, samler annonceringssystemer viden og data om mig og bruger den til at målrette banners mod mig. Websites begynder at bruge systemer til behavioral targeting, som gætter på, hvilket indhold jeg er mest interesseret i og målretter dette mod mit besøg. Og vi kender alle de betalte annoncer på Google, som målretter sig mod den søgning, jeg netop har foretaget.   Skræmmer dette mig som forbruger? Faktisk ikke... nærmest tværtimod. Jeg synes i virkeligheden, det er dejligt, at teknologien inspirerer mig og hjælper mig med at træffe beslutninger.   Hvis vi går tilbage til Minority Report, så vi også computergenereret virkelighed og "virkelig" virkelighed blendet sammen. Igen tog jeg fejl, da jeg tænke: "Det kommer alligevel aldrig til at ske". Heldigvis.   De seneste par år har et af de HELT store buzzwords været Augmented Reality. Første gang vi så det, var med General Electricts "Plug into the smart grid". Det var næsten internetmagi at se landskaber og vindmøller poppe op fra min hånd og vist på min skærm.   Der var ikke så meget værdi i det, ud over det var cool, nyt og spændende.   Som det altid går, bliver nye teknologier pludseligt adopteret og brugt til noget smart og spændende. For eksempel udviklede UPS en virtuel æske-simulator, hvor man kan prøve sig frem og finde den æskestørrelse, som lige netop passer til det, man ønsker at sende.   HOV! Der gik vi lige med ét fra reklamespas til forretningsunderstøttelse ved at nedbringe antallet af henvendelser i supporten.   IKEA var også med på vognen og byggede sitet www.billy30.se, hvor man kunne se deres klassiske reol Billy i egen stue.   Det samme gjorde danske Bolia.com med en iPhone-app, hvor sortimentet også kunne ses i ens egen stue.   Igen er vi altså gået fra reklamespas til et forretningsunderstøttende initiativ, hvor produkter sættes i direkte kontekst med brugerens eget hjem. Det skaber interesse i det udbudte, og i sidste ende sendes nogle meget købsmotiverede brugere ud i butikkerne.

I min bog er dette et brilliant site - eller er det i virkeligheden en musikvideo?   Ærligt talt, så ligger det nok et eller andet underfundigt sted midt imellem. Men cool er det.   Sitet er blevet til som et eksperiment hos Google Labs, for at illustrere hvor god en browser Google Chrome er.   Samtidig får de gode folk hos Google demonstreret, hvilke fine mashups man kan lave med deres services - i særdeleshed Google Maps og Google Streetview.   Prøv det selv: http://www.thewildernessdowntown.com/ - Google Chrome er anbefalet for fuld understøttelse.   (Og glimrende sang af Arcade Fire i øvrigt!)   Update - ganske fortjent vandt løsningen også Cyber Grand Prix ved Cannes Lions 2011  

Jeg elsker kommunikation baseret på indsigt.   Indsigt: Bedsteforældre elsker deres børnebørn - og børnebørnene kan langt hen ad vejen få dem til at gøre hvad som helst.   Så hvordan får man den jødiske del af befolkningen i Florida til at stemme på Barack Obama? Man går selvfølgelig gennem deres børnebørn!   Brug fornuft eller trusler …. alt er tilladt.   Super kampagne af Droga5 og en fantastisk viral med Sarah Silverman.   God reklamespas!  

Forsikringer er noget af det kedeligste, jeg kan komme i tanke om - og af uransagelige grunde går dette ofte hånd i hånd med forsikringsselskabernes grad af innovation i services og markedskommunikation.   Men det har det belgiske forsikringsselskab AXA nu gjort op med!   For det første har de lavet en lille, fin iPhone-applikation, som kan hjælpe deres kunder ved trafikuheld. Ganske smart og brugbart i sig selv.   Men endnu smartere er måden, hvormed den blev lanceret!   Kampagnen er nemlig et dejligt mashup af old school print, film og mobilapplikationer.   Ideen er, som følger: 1) Se annoncen i et tidsskrift.   2) "Jamen hov - der er jo 'hul' i annoncen," tænker brugeren!   3) Hullet (som, helt tilfældigvis, er på størrelse med en iPhone) rummer heldigvis instruktioner til, hvordan man ser, hvad der videre sker i annoncen.   4) En ret sjov video vises på iPhonen (man klapper sig rent faktisk på låret af grin).   5) AXA fortæller lidt om applikationen og giver brugere mulighed for at downloade denne!   BINGO. Det er smart:   Interesse -> Spas -> Fakta -> Action (med en målbar KPI) -> Loyalitet