Beskuelser

Søg på tag: Umbraco_

 

Når det svære valg er det bedste valg_

I skrivende stund er det kommet frem, at CMS-systemet Umbraco tager den nye version 5.0 af skrivebordet - og i stedet vil arbejde på at udbygge den nuværende version 4.7.2   Begrundelsen? Produktet var kommet fra langt fra brugerne.   Lad det være helt klart: version 5.0 var langt hen ad vejen ren klasse!   I løbet af systemets fire måneder lange levetid fik vi respekt for de mange nye funktionaliteter, moduler og specifikationer - som alt sammen gav enhver udvikler helt nye digitale troldmandskræfter.   Men lige så intelligent opdateringen var, lige så intelligent var argumentet for at klippe snoren til den nye satsning.   Begrundelsen for tilbagetrækningen var todelt: 1. Børnesygdomme, som risikerede at udvikle sig til en livstruende tilstand 2. Kernen i Umbraco 5.0 var ganske enkelt blevet for kompleks og kommet fra langt fra brugerne.   At ny software har alvorlige børnesygdomme er et reelt problem. Men det er alligevel et håndgribeligt problem, som måske ville kunne løses over tid - og som Niels Hartvig & Co bag Umbraco kunne have forsøgt at kæmpe sig ud af.   Men det virkelig interessante er at trække en opdatering tilbage - selv om det på papiret er bedre end sin forgænger - på baggrund af produktets direkte betydning og anvendelighed for brugeren.   Jeg har enorm respekt for et tilbageløb af denne karakter. Og jeg mener, med snorlige stemmeføring, at mange kommercielle huse burde sidde og tage noter til denne form for ansvarlighed.   Her i huset baserer vi oftere en løsning på Umbraco end noget andet CMS-system. Og vi er da naturligvis ærgerlige over, at systemet ikke var brugbart i længden, ligesom vi er glade for, at vores udviklere ikke har været igennem den helt store v.5.0-certificeringsmølle. Men vi er endnu mere glade for at kunne tilbyde vores kunder et CMS-system, som har 100% fokus på brugervenlighed. Og som har 100% fokus på at skabe en platform, hvor mennesket og ikke systemet er i centrum.