
Målet var enkelt: Skaf Midttrafiks God Tur-kampagne en masse "fans/likers" på Facebook. Og på den måde få skabt en viral og social vinkel på hovedkampagnen.
Læs mere om hovedkampagnen her.
Udfordring
Facebook har et omfattende og kompliceret regelsæt for kampagner på det sociale medie.
Derfor var det ikke blot en del af udfordringen at få kampagnen op på alle fire hjul og gjort til en konverteringsmæssig succes. Men også at lave en konkurrence, som holder sig inden for rammerne af Facebooks juridiske regelsæt - uden at blive generisk og kedelig.
Løsning
Udfordringen var to-delt. Det samme var løsningen.
Med den ene hånd stod Pravda Digital for at oprette og administrere selve Facebook-siden, mens den anden udviklede kampagneapplikationen.
Den samlede løsning blev en skalerbar og opdateringsvenlig kampagne skabt via en Umbraco-platform placeret "i maven" på Facebook-siden.
Integrationsopgaven var en type, som man ikke løser dagligt, men som er en fornøjelse, når det lykkes. Det stiller unikke krav at udvikle en kampagne-applikation på Facebook, men resultatet viser det enorme potentiale ved målrettet markedsføring på de sociale medier.
Samtidig demonstrerer løsningen den store fleksibilitet og spændvidde i Umbraco-systemet, som giver fuld kreativ og teknisk frihed.
_